STU-konference: En vellykket og inspirerende dag

Nyheder18. oktober 2021

KLAPjob har afholdt STU-konference tirsdag d. 12. oktober i Handicaporganisationernes Hus i Høje Taastrup. Et vellykket og på mange måder inspirerende arrangement med spændende oplæg og debatter.

De seneste par år har KLAPjob haft et øget fokus på overgangen fra STU til beskæftigelse. I år har vi endda oprustet vores team med en STU-beskæftigelseskonsulent, Marian Kortegaard.

På baggrund af vores fokus og erfaringer på STU-området inviterede vi til STU-konference, for at præsentere konkrete redskaber til et bedre udslusningsforløb.

Hvad er problemet? Hvorfor kan KLAPjob være en del af løsningen?

Til konferencen var der mange spændende oplæg, der omhandlede, hvorfor STU og KLAPjob passer godt sammen og hvordan vi, i samarbejde med STU-skoler og kommuner i hele Danmark, forsøger at gøre overgangen til arbejdsmarkedet nemmere for STU-elever.

Emil, Anette og Peter, som er tidligere STU-elever, fortalte også om deres rejse fra uddannelse til arbejde.

I fællesskab skal vi løse udfordringerne på STU-området

Tak til alle der var med til at skabe den her dag sammen med os! I fællesskab skal vi løse udfordringerne på STU-området og gøre overgangen fra STU til beskæftigelse nemmere for alle de STU-elever, der ønsker at være en del af arbejdsfælleskabet.

 

Se flere billeder fra STU-konferencen via KLAPjobs Facebook eller Instagram.

Mange STU-elever vil gerne i arbejde efter endt uddannelse. Men det kan være en udfordring. Derfor samarbejder KLAPjob med STU-skoler om at hjælpe deres studerende i det rette job med skånehensyn. Læs mere her. 

Se flere nyheder Følg os på Facebook