Sådan er KLAPjob påvirket af corona
Nyheder14. januar 2021Rigtig meget i Danmark er påvirket af coronavirus, og det gælder også KLAPjob. Flere i KLAPjob er hjemsendt på grund af nedlukning af deres arbejdsplads, mens andre stadig kan gå på arbejde.
Det er stadig muligt at søge KLAPjob, men det er desværre meget begrænset, hvad vi har mulighed for at lave af praktik og ansættelser. Derfor vil du opleve længere ventetid end normalt.
Du kan stadig komme i kontakt med vores jobkonsulenter. Al kontakt foregår på telefon eller online, da de alle arbejder hjemmefra. I foreningen Lev, som står bag KLAPjob, har vi besluttet at aflyse alle fysiske møder for at passe godt på borgerne, vores samarbejdspartnere og os selv.
Vi håber snart at kunne åbne mere op, så vi igen kan gøre det, vi brænder for og er bedst til – at hjælpe en masse mennesker med kognitive handicap i job.
Har du spørgsmål i forbindelse med KLAPjob, er du velkommen til at kontakte din lokale jobkonsulent eller ringe på vores hovednummer 36 35 96 60.
Pas på jer selv og hinanden!