KLAPjob søger jobkonsulent i Nordjylland

Nyheder27. maj 2021

Lev – livet med udviklingshandicap opruster sin indsats KLAPjob, der skaber job til mennesker med kognitive handicap. Derfor søger vi en KLAPjob-konsulent, der vil dække vores nordjyske distrikt.

Banker dit hjerte for de ressourcesvage borgere, der har svært ved at få adgang til arbejdsmarkedet, og kan du åbne dørene i de mange virksomheder, der ønsker at ansætte dem? Så er du måske lige den konsulent, vi står og mangler.

 

Lidt om os:

Levs KLAPjob er den mest succesfulde beskæftigelsesindsats indenfor handicapområdet nogensinde!

  • Vi har etableret 4.200 skånejob og 190 fleksjob på det ordinære arbejdsmarked til mennesker med kognitive handicap, der får førtidspension eller har fået bevilget et fleksjob.
  • Vi har 25 landsdækkende aftaler med større virksomheder.
  • Vi arbejder sammen med alle kommuner og alle jobcentre og vores indsats er gratis for alle samarbejdspartnere.
  • Vi er et team på 17 medarbejder i KLAPjob, som er en del af Levs organisation på 45 super gode kolleger.
  • Vi er siden vores start i 2009 blevet finansieret af satspuljemidler med i alt 124 millioner kr.

At arbejde i KLAPjob:

  • Du arbejder hjemmefra og har hjemmearbejdsplads
  • Du vil have skiftende arbejdstider og kan få overnatninger flere gange om året
  • Du skal have bopæl i en af de nordjyske kommuner, du håndterer (Aalborg, Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring eller Jammerbugt)
  • Du arbejder i et distriktsteam med en koordinator og 5 gode KLAPjob-kolleger
  • Du har 2 månedlige distriktsmøder på vores kontor i Aarhus og et månedligt fællesmøde på Levs hovedsæde i Danske Handicaporganisationers hus i Høje Taastrup.

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Samtaler med ansøgere med kognitive handicap, som ønsker at komme i arbejde.
  • Samtaler med virksomheder, der ønsker at ansætte en KLAPjobber.
  • Samtaler med jobcentere, handicapforvaltninger, STU-skoler, beskyttede værksteder og andre steder, ansøgerne er i kontakt med.
  • Matchning af praktikforløb mellem ansøgere og virksomheder.
  • Jobetableringer efter endt praktik.
  • Samarbejde med Levs lokale kredse om beskæftigelsesindsatsen i de kommuner du håndtere.

Vi forventer du har følgende faglige og personlige kvalifikationer:

  • Du brænder for at hjælpe ressourcesvage borgere ind på arbejdsmarkedet og kan skabe synlige resultater inden for jobetablering
  • Du har det godt med at arbejde i et stærkt resultatorienteret miljø
  • Du har dokumenteret erfaring inden for opsøgende salg og salgsarbejde
  • Du ved, at arbejdet med jobetablering skabes ´i marken´ og trives med altid at være på farten
  • Du kan bevare overblikket i en presset og travl hverdag, der kræver, at du kan arbejde selvstændigt og struktureret inden for mange stramme deadlines
  • Du har gyldigt kørekort og adgang til egen bil, som er et krav i jobbet (som statsfinansieret projekt, kører vi til statens lave-kilometergodtgørelse)

 

Tiltrædelse hurtigst muligt. Der bliver afholdt samtaler i Aalborg i uge 25. Yderligere information hos leder af KLAPjob Claus Bergman Hansen på cbh@klapjob.dk eller tlf.  2965 3608. Ansøgning og CV sendes til LEVs sekretariat på job@lev.dk senest d. 16. juni.

Lev er en forening og et fællesskab for mennesker med udviklingshandicap, deres familier og frivillige

  • Lev mener, at mennesker med udviklingshandicap bidrager til et mangfoldigt samfund
  • Lev arbejder for respekt, inklusion og ligeværd
  • Lev insisterer på retten til selvbestemmelse, tryghed, udvikling og trivsel for mennesker med udviklingshandicap
  • Lev kræver samfundets solidaritet med mennesker med udviklingshandicap og deres familier
  • Lev tænker nyt og skaber løsninger til gavn for mennesker med udviklingshandicap
  • Lev opsamler, skaber og formidler viden og rådgivning om livet med udviklingshandicap

Læs mere på lev.dk og klapjob.dk

Se flere nyheder Følg os på Facebook