Gå til toppen

KLAPjob i fokus til international konference

Nyheder15. februar 2021

KLAPjob var flere gange på talerstolen til den store globale konference Zero Project Conference 2021, der blev afholdt 10.-12. februar med fokus på beskæftigelse for mennesker med handicap.

Zero Project Conference er en årlig begivenhed, der trækker op mod 800 deltagere fra 80 forskellige lande. I år blev konferencen holdt online på grund af corona-situationen. KLAPjobs deltagelse skyldes, at KLAPjob i 2020 fik tildelt en international pris i kategorien ’Innovative Pratices in Employment from Civil Society’ fra Zero Project, der har til formål at udbrede FNs handicapkonvention globalt.

Her kan du se præsentationsvideoen af KLAPjob ved konferencen (artiklen fortsætter under videoen)

 

KLAPjob får international anerkendelse

Levs formand Anni Sørensen fik mulighed for at præsentere KLAPjob på et af konferences mange programpunkter. Der blev livestreamet på tre forskellige kanaler samtidig over de tre dage, som konferencen varede. Tilmed fik KLAPjob den ære at blive bedt om at holde et uddybende oplæg til inspiration for andre lande i forbindelse med det webinar, som organisationen Inclusion International  stod for ved konferencen.

Her kan du se Levs politiske konsulent Thomas Holbergs holde oplæg om KLAPjob ved konferencen:

 

Læs mere om Zero Project konferencen 2021 her

Se flere nyheder Følg os på Facebook