Job til mennesker
med kognitive handicap

KLAPjob søger jobkonsulent i Hovedstaden

Lev – livet med udviklingshandicap opruster sin indsats KLAPjob, der skabe job til mennesker med kognitive handicap. Derfor søger vi en KLAPjob-konsulent, der vil være med til at dække vores Hovedstads distrikt.

Banker dit hjerte for de ressourcesvage borgere, der har svært ved at få adgang til arbejdsmarkedet, og kan du åbne dørene i de mange virksomheder, der ønsker at ansætte dem – så er du måske lige den konsulent, vi står og mangler.

Lidt om os:

Levs KLAPjob er den mest succesfulde beskæftigelsesindsats indenfor handicapområdet nogensinde!

  • Vi har etableret 4.200 skånejob og 190 fleksjob på det ordinære arbejdsmarked til mennesker med kognitive handicap, der får førtidspension eller har fået bevilget et fleksjob.
  • Vi har 25 landsdækkende aftaler med større virksomheder.
  • Vi arbejder sammen med alle kommuner og alle jobcentre og vores indsats er gratis for alle samarbejdspartnere.
  • Vi er et team på 17 medarbejder i KLAPjob, som er en del af Levs organisation på 45 super gode kolleger.
  • Vi er siden vores start i 2009 blevet finansieret af satspuljemidler med i alt 124 millioner kr.

At arbejde i KLAPjob:

  • Du arbejder hjemmefra og har hjemmearbejdsplads
  • Du vil have skiftende arbejdstider og kan få overnatninger flere gange om året når vi holder fælles KLAPjob møder
  • Du skal have bopæl i en af de kommuner i hovedstaden som du håndterer (Allerød, Brøndby, Dragør, Fredensborg, Frederiksberg, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Helsingør, Hvidovre, Hørsholm, København, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal, Rødovre, Tårnby )
  • Du arbejder i et distriktsteam med en koordinator og 3 gode KLAPjob-kolleger
  • Du har 2 månedlige distriktsmøder på vores kontor i Handikaporganisationernes Hus i Høje Tåstrup.

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Samtaler med ansøgere med kognitive handicap, som ønsker at komme i arbejde.
  • Samtaler med virksomheder, der ønsker at ansætte en KLAPjobber.
  • Samtaler med jobcentere, handicapforvaltninger, STU-skoler, beskyttede værksteder og andre steder, ansøgerne er i kontakt med.
  • Matchning af praktikforløb mellem ansøgere og virksomheder.
  • Jobetableringer efter endt praktik.
  • Samarbejde med Levs lokale kredse om beskæftigelsesindsatsen i de kommuner du håndterer.

Vi forventer du har følgende faglige og personlige kvalifikationer:

  • Du brænder for at hjælpe ressourcesvage borgere ind på arbejdsmarkedet og kan skabe synlige resultater inden for jobetablering
  • Du har det godt med at arbejde i et stærkt resultatorienteret miljø
  • Du har dokumenteret erfaring inden for opsøgende salg og salgsarbejde
  • Du ved, at arbejdet med jobetablering skabes ´i marken´ og trives med altid at være på farten med telefonen som dit primære arbejdsredskab
  • Du kan bevare overblikket i en presset og travl hverdag hvor du er meget alene, der kræver, at du kan arbejde selvstændigt og struktureret inden for mange stramme deadlines
  • Du har gyldigt kørekort og adgang til egen bil, som er et krav i jobbet (som statsfinansieret projekt, kører vi til statens lave-kilometergodtgørelse)

Tiltrædelse hurtigst muligt.
Der bliver afholdt samtaler i Handikaporganisationernes Hus  i uge 34.

Yderligere information (fra 1. august til 13. august pga. ferie) hos leder af KLAPjob Claus Bergman Hansen på cbh@klapjob.dk eller tlf. 2965 3608.

Ansøgning og CV sendes til Lev´s sekretariat på job@lev.dk senest d. 16. august.

 

Lev er en forening og et fællesskab for mennesker med udviklingshandicap, deres familier og frivillige

  • Lev mener, at mennesker med udviklingshandicap bidrager til et mangfoldigt samfund
  • Lev arbejder for respekt, inklusion og ligeværd
  • Lev insisterer på retten til selvbestemmelse, tryghed, udvikling og trivsel for mennesker med udviklingshandicap
  • Lev kræver samfundets solidaritet med mennesker med udviklingshandicap og deres familier
  • Lev tænker nyt og skaber løsninger til gavn for mennesker med udviklingshandicap
  • Lev opsamler, skaber og formidler viden og rådgivning om livet med udviklingshandicap

Læs mere på lev.dk og klapjob.dk

 

Annonce ID: 5387043

Ansøgningsfrist: 16. august 2021
Ansættelsesdato: Hurtigst muligt
Søg dette KLAPjob Kontakt KLAPjob-konsulent