Mick Petersen er 43 år og bor i Bygade i Høje Taastrup. Mick sidder i kørestol og har gjort det siden 1998. Allerede tidligt i livet besluttede Mick sig for, at kørestolen ikke skulle være en hindring for hans fremtidsplaner.
I november 2014 fik Mick sit første job i elektronikbutikken FONA. Jobbet fik han gennem beskæftigelsesindsatsen KLAPjob, der laver skånejob på det ordinære arbejdsmarked til mennesker med kognitive handicap og andre funktionsnedsættelser. FONA var dog ikke sagen for Mick, så med hjælp fra KLAPjob fik Mick et nyt job – denne gang i en detailbutik. Samarbejdet og forholdet til chefen og kollegerne var godt, men Mick følte, at hans handicap stod i vejen for udvikling i jobbet.
”Jeg havde altid ondt i hele kroppen, når jeg havde siddet i kassen en hel dag. Jeg spurgte flere gange, om jeg kunne få andre arbejdsopgaver i butikken, for eksempel ville jeg gerne stå ved scan-selv-kassen, men jeg fik fortalt, at jeg ville fylde for meget med min kørestol.”
Da Micks arbejdsgiver ikke kunne imødekomme hans ønske om at få andre arbejdsopgaver i butikken, besluttede Mick sig for at forlade sin stilling.
”Jeg blev ked af det og frustreret. Jeg ville så gerne vise, at jeg kunne andet end blot at sidde i kassen. Jeg ville gerne vise, at selv om man har et handicap, og sidder i kørestol, så kan man stadig godt varetage forskellige arbejdsopgaver.”
For Mick var det et stort nederlag at stoppe med at arbejde, for arbejdet bød også på søde kolleger og kunder.
”Mine kolleger tog sig godt af mig. De hjalp mig fra A til B og kunderne var også rare, når de opdagede mit handicap. Jeg havde mange stamkunder, som kom kun på grund af mig. Det gjorde mig glad. Men desværre har lederne ikke altid haft viljen eller motivationen til at have mig ansat.”
Ifølge Mick så nogle af hans tidligere ledere begrænsninger frem for muligheder, og Micks kørestol stod i vejen for udvikling i arbejdet.
”Jeg ville ønske, at der blev lyttet mere til ønsker fra den pågældende. Giv folk en mulighed for at prøve. Vær åben for at prøve det af. Hvis det ikke virker, så er det sådan det er. Lad mig bevise, at jeg kan. Men jeg fik aldrig lov til at prøve.”
Mick håber på, at der fremadrettet kommer til at være mere fokus på mennesker med handicap på arbejdsmarkedet.
”Vi skal have mere viden og forståelse for mennesker med handicap. Hvad de kan og potentialet ved at havde mennesker med handicap ansat. ”
På trods af, at Mick har oplevet at hans handicap har været en barriere i hans arbejdsliv, har han langt fra opgivet drømmen om at komme ind på arbejdsmarkedet igen.
”Dét at have et arbejde giver mig mulighed for at komme ud, så jeg ikke bare sidder derhjemme. Drømmescenariet er at starte noget op selv. Så jeg kan være min egen chef. Jeg kan lytte dig selv og min egen behov. Men jeg er også åben for andre muligheder og vil også gerne arbejde for eksempel i 7Eleven. Så længe det er et sted, hvor ledelsen tager hensyn til mit handicap.”
Mick er også interesseret i at holde oplæg, hvor han kan fortælle sin historie og samtidig inspirere virksomheder til at ansætte en medarbejdere med handicap eller andre borgere med handicap, der overvejer at prøve kræfter på det ordinære arbejdsmarked.
”Jeg ser på muligheder frem for begrænsninger. Jeg vil gerne inspirere andre. Jeg vil gerne vise andre, at selv om man har handicap kan man godt bidrage til arbejdsmarkedet. Alle der kan og vil skal have mulighed for at få et job, hvor de kan bidrage.”
Der er desværre stadig mange fordomme om mennesker med handicap og Mick har oplevet mange af dem på egen krop. Men Micks håb er, at vi som samfund får nedbrudt disse fordomme, og at endnu flere arbejdspladser vil være åbne overfor at ansætte medarbejdere med handicap, så vi kan få et mere mangfoldigt arbejdsmarkedet, hvor man ser på medarbejderens potentialer frem for begrænsninger.
