KLAPjob på kursus i NordicPAS

Nyheder23. juni 2020

Medarbejderne i KLAPjob-projektet har netop været i Århus på kursus i den neuropædagogiske metode NordicPAS. Kursusdeltagerne prøvede en række hjerneøvelser, som på egen krop gav forståelse for, hvilke udfordringer KLAPjobs målgruppe kan have.

Desuden fik medarbejderne præsenteret pædagogiske værktøjer til at afklare den enkelte borgers situation, hvad angår eksempelvis kompetencer, hukommelse og evne til planlægning. Dette skal være en hjælp til at finde realistiske løsninger med den rette grad af sværhed og støtte i arbejdet, som både borger og arbejdsgiver trives med.

– Kurset bekræftede mig i, at mange af de praksisser, vi i forvejen har i KLAPjob, giver rigtig god mening i et pædagogisk perspektiv. Det har været interessant at få et nyt sprog for den måde, vi som jobkonsulenter arbejder på, fortæller Sasha Mashtek, jobkonsulent og koordinator i Distrikt Østdanmark.

NordicPAS er fusioneret med OCN Danmark, som KLAPjob sidste år startede samarbejdet om programmet ”På vej til KLAPjob” med. KLAPjob har flere planer for samarbejde med NordicPAS og OCN Danmark i støbeskeen, og vi glæder os til den fremtidige fælles indsats for at skabe ny læring og job for mennesker med kognitive udfordringer.

Læs mere om NordicPAS her

Se flere nyheder Følg os på Facebook