Det siger de...

REMA1000 Asbjørn.jpg

Virksomhederne fortæller om deres samarbejde med KLAP

Region Midtjylland

”Det var ganske interessant, da KLAP var ude at identificere arbejdsopgaver. Vi tog en tur rundt med en kop kaffe i nogle lokaler, og nogle steder var der ledninger, der hang, og tusserne var ikke afstemt, og der manglede printerpapir.”
– Anders Kristensen, mangfoldighedskonsulent Region Midtjylland

Matas

”De giver os ikke unødvendig information. Med andre oplever vi, at vi bliver ringet op hele tiden og skal informeres om alt muligt, og så bliver det lige pludselig en belastning. Her kører det bare.”
- Ditte Thygesen, HR-medarbejder Matas

”Noget af det, der fungerer rigtig godt, og som jeg har fået overleveret fra min kollega, det er, at KLAP er rigtig gode til at screene. De er gode til at matche de rigtige medarbejdere til vores butikker.”
– Ditte Thygesen, HR-medarbejder Matas

McDonald's

”Man skal ikke kun tænke over at gøre noget godt, bare for at gøre det godt – Det skal også give forretningsmæssig mening, og det vi har oplevet, er at de her unge KLAP medarbejdere bidrager med noget særligt i forhold til vores kultur, men også i forhold til den rummelighed der er på arbejdspladsen og det er noget der booster medarbejder tilfredsheden…”
- Mette Hybschmann - Head of HR i McDonalds Danmark.

”De gør sig umage med at finde borgere, der passer godt ind i vores forretning, og det er et vigtigt udgangspunkt for os. (…) Det, der er effektivt ved K LAP-metoden, er, at de har sat sig ind i vores virksomhed og forstår, hvad det er for nogle kandidater, de skal komme med. For det er noget af det, der kan være ineffektivt ved for eksempel jobcentrene – hvis vi bruger for lang tid på noget, der ikke er relevant.”
– Katrine Schelbli, HR-medarbejder McDonald’s

REMA 1000

”Jeg fik besked om KLAP gennem REMA´s hovedkontor, der skrev en mail ud om, at man havde succes med det i nogle butikker, og at man ville anbefale andre, der altså havde plads til en medarbejder, at gå ind og støtte op om projektet. Så ringede jeg til HR-afdelingen og spurgte lidt ind til det, og de sagde, at jeg skulle tage fat i en KLAP- jobkonsulent, og så fik jeg telefonnummeret på konsulenten i vores område. (…) Vi blev enige om at indrykke en annonce på Jobnet, og den gav pote.”
- Peter Damsgaard, Købmand Rema.

”Noget af det, jeg opfatter som positivt, er, at KLAP har sagt, at KLAP-medarbejderen bliver ansat på samme vilkår. (…) Vi havde en KLAPmedarbejder, som stjal fra butikken, og der er KLAP jo fuldstændig firkantet og siger: Så fyr ham. Det er de samme regler, der gælder. En tilgang til, at vi er nødt til at forvente noget af dem, og så kan de forvente noget af os.”
- Svend H. Petersen, HR-medarbejder Rema

”Jeg har haft alle købmændene inde seksten ad gangen og har bedt dem om at starte dagen med at fortælle en historie de er stolte af - en pralehistorie. Og mange af dem har ikke talt om mel og gryn og bananer og sådan noget, men de har talt om at de har fået nogle mennesker ind der har nogle udfordringer i livet – og så har igennem arbejdet i butikken fået noget mere selvtillid og ligesom kommet tilbage til arbejdsmarkedet igen, og det er de meget glade for at være med til.”
- Henrik Burkal, Adm. Direktør Rema1000 Danmark A/S om samarbejdet med KLAP.

Silvan

“Samarbejdet har fungeret fantastisk. KLAP har løst alle problemer straks de er blevet konstateret til UG++. Vigtigt med et beredskab der hurtigt kan rykke ud hvis der opstår problemer inden det fører til egentlige konflikter. Det har gjort det nemt for varehuscheferne at styre og de ansatte har følt sig trygge…”
Morten Elbro – HR chef i SILVAN.

Færgen

”De KLAP medarbejdere vi har, møder ind med en arbejdsglæde og iver, som man måske nogen gange mangler hos de øvrige medarbejdere - og arbejdsglæde og iver smitter…”
Kaj Kvist Nielsen, Terminalchef hos Færgen.

Content arrow
Invitation_800x4000px1.jpg KONFERENCE Drømmen er at være en del af fællesskabet Se mere...
Content arrow
Bistro Quick Food.jpg Analyser KLAP KLAP III udløber med udgangen af 2017 - derfor er det tid til evaluering. Hvad er gået godt? Hvad er ikke gået så godt? Hvad kan vi gøre bedre? Se mere...
Content arrow
Facebook-Logo.jpg KLAP på Facebook

Følg KLAP på Facebook

Se mere...
Content arrow
Virksomheder280217_2.jpg Virksomheder i KLAP

Her kan du se og læse om de landsdækkende virksomheder, som KLAP samarbejder med.

Se mere...
Content arrow
Foreninger.jpg Samarbejdende organisationer

Her kan du se og læse om de handicaporganisationer og andre organisationer, som KLAP på nuværende tidspunkt samarbejder med.

Se mere...
Content arrow
Persondata information